Nibe Boldklub af 1919
Klubfakta:
- Nibe Boldklub
- Klubben blev stiftet den 19. juli 1919.
- Medlem af Jydsk Boldspilunion i 1925.
- Klubbens første formand var Søren Larsen
- Klubben havde i 1925 90 medlemmer, hvoraf de 40 var passive. I 2005 har klubben ca. 550 medlemmer, hvoraf mere end hundrede er piger.
- Klubben har siden år 2000 haft adresse på Hobrovej 38. I 2002 blev der holdt officiel indvielse af nyt stadion og klubhus.
- Vandt sit første jyske mesterskab i 1932, samme år som klubben sikrede sig oprykning til A-rækken.
- Klubbens førstehold er her i 2005 rykket op i Jyllandsserien.
Sådan begyndte det….
Nibe Boldklub blev stiftet den 19. juli 1919. I tiden før og under 1. verdenskrig blev der også ”sparket” fodbold i byen, men de voksne opfattede og accepterede det som en børneleg. Håndværksmesteren tillod også sine læredrenge at tage del i legen efter fyraften, men der var mange betænkelige miner, da også svendene begyndte at tage del i legen. Når man mødtes med karlene fra Lundbæk Avlsgaard og andre unge fra Sebbersund, kom fodbolden også frem.
Fodbolden havde således været i brug i nogle år, inden nogen fandt på at organisere spillet. Foregangsmanden var en ung landvæsenselev ved navn Kaj Seidler fra lundbæk. Interessen var til stede, og den stiftende generalforsamling blev holdt på Afholdshotellet i Skomagergade.
Kommunen stillede et areal mellem Løgstørvej og banelinien til rådighed (det der i dag kendes som dyrskuepladsen). Pladsen, som skolen benyttede i dagtimerne, blev nu kaldt Nibe Boldplads, og man tog det ikke så tungt at der manglede nogle meter på hver led for at indfri kravene til en fodboldbane.
Med klubbens første formand Søren Larsen i spidsen gik man hurtigt i gang med at udvide boldpladsen. Man lejede en strimmel ned mod banelinien for 35 kr. om året, og på trods af et afslag om tilskud fra kommunen fik man opført et skur, hvor gæsterne kunne klæde om.
I 1925 bliver klubben medlem af Jydsk Boldunion, men forinden var pågået en større omlægning og dræning af banen, og kampene blev i mellemtiden afviklet på Hestepladsen i Skal. På årets generalforsamling kunne oplyses at klubben havde 50 aktive og 40 passive medlemmer, så interessen var støt stigende, selv om man havde meget vanskelige vilkår. Det fremgår også at klubbens 1. hold var inviteret til stævne i Hjørring, hvor Nibe måtte indkassere et beskedent nederlag. Rejsen var lang og besværlig, men ved lån af en brevdue fra Emanuel Christensen fra Tøjhuset, var resultatet allerede kendt af byens borgere, inden spillerne nåede hjem.
Profiler
Jørn Sørensen er vel nok den Nibe-dreng, der har drevet det længst med fodbolden. Jørn gjorde sig allerede gældende som ungdomsspiller som en bærende kraft på de hold, han spillede på. Jørn kom som seniorspiller straks på klubbens førstehold, og i 1954 var han med på holdet, som for øjnene af 5000 tilskuere på Randers Stadion slog de lokale helte i den altafgørende kamp om oprykning til Jyllandsserien. Samme hold nåede i 1956 til 3. runde i landspokalturneringen, hvor 4.600 tilskuere på Nibe Stadion (dobbelt så mange som der var indbyggere i byen) blev vidne til en fantastisk kamp, som Brønshøj fra 2. division vandt med 6-4.
Da Jørn blev udlært i herreekviperingsbranchen, rejste han til København og kom hurtigt på KB’s førstedivisions hold, og så var vejen åben til landsholdet. Inden Jørn ”gik over” til pengefodbold som professionel i Frankrig, nåede han til tops som amatør, da det danske landshold vandt sølv ved olympiaden i Rom. I dag bor Jørn Sørensen i Schweiz.
Nibe Boldklub har senere haft to landsholdsspillere. Først Finn Trikker som nåede A-landsholdet, og Morten Nielsen, som spillede på drengelandsholdet.
Følgende personer har i nævnte rækkefølge været formand for Nibe Boldklub:
Søren Larsen, Chr. Ivarsen, Henry Sørensen, P. Schack, Carl Emil Nielsen, Thorvald Mathiasen, Ludvig Trikker, Marius Christensen, Chr. Jensen, Tage Nielsen, Børge Bille Nielsen, Svend Aage Nielsen, Leo Christensen, Frede Nørgaard, Helge Jensen, Erik Nielsen, Aksel Larsen, Ole Christensen, Hans Thorup, Jørn Nielsen, Peter Sæhl, Hans Thorup og Claus Holm.
Lokalsamfundet:
For købstaden Nibe har den lokale fodboldklub i hele sit liv spillet en væsentlig rolle for lokalsamfundet. Desværre mangler klubben en hel del historiske oplysninger, da en stor del af arkivet forsvandt i slutningen af halvtredserne. Årsagen var en brand hos daværende formand Christian Jensen.
I starten havde klubben intet klubhus ved fodboldpladsen på Løgstørvej, men gæstende hold kunne få lov at klæde om på gasværket, som lå der hvor kommunen i dag har materielplads. I starten af 30’erne byggede spillere fra det berømte 33-hold et skur med pyramideformet tag, som dog hverken havde el eller vand indlagt.
Under krigen flyttede klubben til den anden ende af byen, hvor man indviede et nyt stadion i 1944. Det lille træskur blev flyttet med, og man fik nu installeret en bruser, der kunne levere dejlig rent og koldt vand fra bækken, som løb lige forbi.
I 1951 startede klubben byggeriet af klubbens første egentlige klubhus med 2 omklædningsrum, adskilt af et baderum.
Huset kostede 26.000 kroner, hvoraf Nibe Kommune donerede 10.000 kr., Nibe Skole fik fra staten bevilget et tilskud på 3.000 kr., og klubben havde selv 2.000 kr. til formålet. For at få penge nok til gennemførelse af byggeriet, blev der samlet penge ind hos byens borgere, og der blev blandt andet arrangeret fodboldkampe og knallertløb.
Da bestyrelsen, som bestod af formand Tage Nielsen, kasserer Carl Emil Nielsen, sekretær Egon Andersen, Kaj Nicolajsen og Leif Østergaard gik i gang med at indhente tilbud hos byens håndværkere, viste der sig en kolossal interesse for at hjælpe klubben. Således tilbød murermester Lars Tobiasen Larsen gratis at opføre huset i rejsehøjde, tømrermester Jens Sørensen gav et billigt tilbud på tømrerarbejdet, og byens vognmænd stillede lastvogne til rådighed under byggeriet. Entreprenør Frode Frederiksen stillede maskiner til rådighed, og cykelhandler Emil Sørensen leverede højtaleranlæg. Soklen blev lavet af NB’s medlemmer, og der blev i det hele taget lavet et stort stykke frivilligt arbejde.
Efterhånden som klubben voksede, og mange flere ungdomshold blev tilmeldt JBU’s turnering, voksede også behovet for bedre træningsfaciliteter. I 1966 besluttede bestyrelsen, under formand Christian Jensen, at opstille et tidssvarende lysanlæg, og i 1972 blev klubhuset udvidet kraftigt med både dommerrum, toiletter, opholdsrum og køkken.
Igen i 1986/87 – under formand Aksel Larsen og Ole Christensen foretog man udvidelse af huset. Under arbejdet fandt tømrer Jørgen Madsen en flaske med et dokument fra 1951 samt 51 øre. Dokumentet var underskrevet af bestyrelsesmedlem Egon Andersen, og beskrev klubhusbyggeriet fra 1951.
NYT stadion og nyt klubhus
I 1999-2001 bygger klubben et helt nyt klubhus til 5 millioner kroner på det nye stadionanlæg på Hobrovej. Bygmester Peter Nielsen er klubben en stor hjælp under byggeriet, men alligevel tærer det hårdt på bestyrelsens kræfter at gennemføre et så stort projekt med meget stor grad af frivillig arbejdskraft. Formand Peter Sæhl afløses undervejs af Hans Thorup, og byggeudvalget, der ud over de to formænd bestod af Niels Jensen, Jørn Nielsen, Thorkild Petersen og Tom Solvang præsterer mange hundrede timers frivilligt arbejde. Det samme gør en stor del af klubbens senior medlemmer, forældre til ungdomsmedlemmer, og mange fra Nibe Old Boys forening.
Nibe Sildemarked
Siden midten af halvtredserne har der været afholdt byfest i Nibe, også kaldet Nibe Sildemarked. Nibe Boldklub har siden starten været en vigtig medspiller i Sildemarkedet, og overskuddet fra disse fester har bidraget væsentligt til klubbens økonomi, og betød også meget, da byens idrætshal blev bygget i halvfjerdserne, og udvidet i halvfemserne.
Nibe Festival
Nibe festivalen er i dag blandt Danmarks 5 største musikfestivaler, og også her må Nibe Boldklub siges at have spillet en væsentlig rolle. Tidligt i festivalens liv var der behov for mange frivillige hjælpere, og hvis der er noget, som klubben er god til, er det at skaffe frivillig arbejdskraft. Klubben stiller hvert år med flere hundrede frivillige, og har blandt andet hovedansvar for flere madsteder og udskænkningssteder på festivalen.
Samarbejde med byens handelsforening og erhvervsdrivende
Nibe Boldklub har altid haft et fortrinligt samarbejde med byens handelsforening samt øvrige erhvervsdrivende. Klubben har i mange år udført arbejde med ophængning og nedtagning af byens juleudsmykning, og den anden vej nyder klubben stor sponsoropbakning.
NB-NYT
De seneste 25 år har klubben profileret sig via klubbladet NB-NYT, som udgives i mere end 2000 eksemplarer, og husstands omdeles i hele Nibe by. Det var Flemming Møller Nielsen (Flemø), Poul Erik Petersen (Popper) og Kaj Erik Larsen (Norbert), som startede udgivelsen. Nibe Avis har her været en god og væsentlig medspiller.
Højdepunkter
1933
I klubbens historie har der været mange højdepunkter, og første gang var i 1933, hvor det lykkedes at hjemføre det jyske mesterskab i B-rækken.
1954
I 1954 rykker Nibe Boldklub for første gang op i Jyllandsserien, da de for øjnene af 5.000 tilskuere på Randers Stadion slår de lokale helte efter straffesparkskonkurrence.
1956
Klubben når 3. runde af DBU’s landspokalturnering, hvor de foran 4.600 tilskuere på Nibe Stadion taber 6-4 til Brønshøj fra 2. division.
1964
Jysk mesterskab i serie 2 og oprykning til serie 1.
1971
Bronzemedaljer i DBU’s landsdækkende talentturnering efter sejr over Næstved i kampen om 3. pladsen.
1972-73
Klubben er igen at finde i Jyllandsserien, da man allerede i fjerde sidste spillerunde henter det nødvendige point i Skagen. Spillere og træner Svend Aage Nielsen vender hjem til hyldest på rådhuset og køretur i hestevogn gennem Nibes gader.
1977
Nibe er tilbage i Jyllandsserien i en enkelt sæson under træner Holger Elbergs ledelse.
1990
Nibes unge talenter når semifinalerunden i DBU’s U-20 turnering. Undervejs slår holdet Vejle – med bl.a. Christian Lundberg – ud af turneringen, men taber senere til både Nyborg og AGF.
2005
Der skulle gå 27 år før Nibe nok engang spillede sig i Jyllandsserien. Det er ikke mindst træner Karsten Møllers fortjeneste at førsteholdet rykker op for tredje år i træk. Han har i den grad forstået at samle seniorafdelingen, og man må så håbe på et længere ophold, end da Karsten selv var med på holdet, som rykkede op i 1977.