nibeb

Nibe mikrotrænere på DBU kursus

NB Nyheder
1. november 2011 - 15:08 af: Michael Frendrup

14 Nibetrænere færdiggjorde i aftes et seks timers kursus i børnetræning

Nibe Boldklub har netop afholdt et internt kursus for deres mikrotænere under ledelse af instruktør Henrik Mogensen fra DBU Jylland. Kurset var specielt til de trænere der har de mindste årgange og omhandlede Børnefodboldens basiskursus med træningsplanlægning og struktur i træningen på og uden for banen. Så nu skulle Nibes trænere i mikroafd. være klædt på til den nye sæson.
Der var både teori og praktik med klubbens egne U10 drenge og pigespillere som medier og de fik såmænd pizza og sodavand som tak for hjælpen.
Næste projekt i klubregi bliver et B1 kursus i starten af 2012 som er første grundsten i DBU` uddannelsesprogram for de trænere som gerne vil noget mere med den side af gerningen.