Nibe Boldklub skal være værtsklub for én af de tre Nike Camp's der laves i Nordjylland,
faktisk er det fra Viborg og nordpå. Campen finder sted mandag til fredag i uge 32.
Det er en fodboldcamp i DGI regi med deltagere i alderen 10 til 15 år.
Der forventes et sted mellem 200 og 350 fodboldglade drenge og piger.
Ud over den store sociale oplevelse vil spillerne modtage aldersrelateret træning af dygtige og meget kompetente trænere.
Der vil naturligvis være forskellige sociale arrangementer i løbet af ugen, bl.a. en kæmpe grill aften hvor der også inviteres forældre.
Campen i Nibe bliver den eneste hvor der kan tilmeldes hele hold - og naturligvis også enkelt personer.
Nibe Boldklub er utrolig glade for at have fået dette arrangement, som forhåbentlig bliver en årlig tilbagevendende begivenhed.
Klubbens unge trænere (også helt nye) får også mulighed for at blive ansat som assistenter, endog til en ret god hyre.
Alle assistenter vil i løbet af foråret modtage en 32 timer træneruddannelse, således at de er godt rustet til campen.
Vi håber naturligvis, at der vil være spillere, eller måske hele hold, fra Nibe der ønsker at deltage på campen.
Nibe Boldklub vil fortsat arrangere den kendte DBU Fodboldskole, formentlig i uge 28 (bekræftes senere).
Her forventer vi op mod 100 deltagere som de tidligere år. Fodboldskolen er jo ikke et internat arrangement, hvorfor vi ikke betragter de to som konkurrenter.
Vi tror tværtimod de vil supplere hinanden på fremragende vis.
Venlig hilsen
Ungdomsudvalget