Menu

Koordinering af træningstider med Nibe HK

For at sikre at der ikke er nogle af vores unge, der kommer i klemme mellem 2 træneres krav om deltagelse til træning og kamp på bekostning af den anden sportsgren, har vi indgået et samarbejde i forhold til at skabe de bedste rammer for vores spillere. Det er således begge klubbers ønske at, de spillere som ønsker det, skal have mulighed for at spille både fodbold og håndold i de perioder, hvor de 2 turneringer overlapper hinanden.

Ungdomsudvalgene i håndbold og fodbold forsøger at lave en overordnet plan for træningstiderne, der så vidt muligt sikrer at der ikke opstår sammenfald rent tidsmæssigt.

Spillerne afslutter som hovedregel den turnering de er i gang med (dog altid efter deres eget ønske) og dvs. vi risikerer således at enkelte spillere starter nogle uger ”for sent” til hhv. fodbold (foråret) eller håndbold (efteråret), men til gængæld vil de fysisk set være bedre rustet på trods af den sene opstart.

I tilfælde af at der mod forventning, er opstået sammenfald (der er mange praktiske hensyn, der skal tages), skal de enkelte trænere tage kontakt til hinanden og forsøge at justere træningstiden eller gøre det klart for de berørte spillere at det er acceptabelt at de evt. kommer 15 minutter for sent til de respektive træningspas i overgangsperioden.
Med ønsket om et fortsat godt samarbejde mellem Nibe HK og NB1919 opfordres alle vore trænere til at respektere de fælles holdninger i deres daglige virke og bakke op om spillere der prioriterer at spille.

Luk