Menu

Klub50

Baggrund for KLUB50

Selv om man er kommet lidt op i alderen, er der jo ingen grund til at standse legen med den lille runde.....

På initiativ af de 2 "gamle" NB-drenge Peter Sæhl og Kaj Erik Larsen - nok bedst kendt som Norbert, er der sat et nyt skud på stammen af det snart 100 år gamle NB træ.

Nok spiller der ældre drenge i klubben, men vi syntes at det var på tide, at få samlet alle de gamle NB-drenge minimum én gang om året. Men herudover er det tanke, at mødes jævnligt for dem, der har tid, lyst og mulighed til at trille lidt bold på den nye lækre multibane nedenfor klubhuset. Det er også tanke, at der arrangeres foredrag og ture til fx. AaB eller Boldklubben Frem, hvor Peter Sæhl til daglig laver en "ta' bolden med under sålen, udenom Per Wind - og 1-0 til de grønne".

Boldklubben Frem bliver forhåbentlig en ny venskabsklub for NB. Ikke kun for os gamle, men for hele klubben.

KLUB 50 er for alle herrer, der er fyldt 50 år samt på den ene eller anden måde, har eller har haft tilknytning til NB. Det kan være som spiller, træner, holdleder, medlem af bestyrelse eller udvalg, stået for andespil, julebal i SKAL etc.

Èn gang om året - primo november, afholdes der årsmøde for alle medlemmer af KLUB 50. Udover hyggen og de mange anekdoter, er der tid til lidt hyggebold og ikke mindst de stor potion gule ærter - godt med flæsk og perleløg. Ifølge KLUB 50's egen mesterkok Sten Knudsen (solid højre back på '78 Jyllandsserieholdet) starter han kogningen en god måneds tid før årsmødet, for "kødet" skal være godt mørt til de gamle drenge.

Der er kun ganske få krav, der skal være opfyldt for, at blive medlem af KLUB 50.

  1. Du skal være fyldt 50 år
  2. Du skal være mand
  3. Du skal have eller have haft tilknytning til NB. Enten som spiller, træner, holdleder, med i bestyrelse eller udvalg (alle typer).

Vi har efter bedste evne og ved at kigge i gamle bøger fundet en lang række personer, vi inviterede til det første interessemøde. Men vi har alligevel ikke alle med på listen herunder. Står du ikke på listen herunder eller kan du se, at der mangler en eller flere personer, så send en mail til Norbert på norbert-larsen@mail.tele.dk eller telefon 29 82 21 32.