100.000 kr. fra IPA Fonden til kunstgræsbanen

Endelig noget at varme os på i denne kulde. Vores lokale "IPA Fonden" har bevilget os 100.000 dejlige kroner til vores kunstgræsprojekt. Tak til IPA :-)
Det giver os tro og håb på vi nok skal få vores kunstgræsbane i Nibe senest i 2019, men falder ansøgninger til et par landsdækkende fonde godt ud, kan vi måske få fremrykket projektet, så det lækre kunstgræs kan stå færdig allerede til efteråret.
Budgettet er på 2,8 mill. kr. og vi har nu 2,1 mill. kr. Klubben støtter selv med 250.000 kr., så det er ikke meget, vi mangler inden spaden kan sættes i jorden.
Vigtigheden i at få en kunstgræsbane er i år meget udtalt. Vi har næsten ikke kunnet træne i år pga. frost og sne.
HUSK at du også kan støtte projektet med beløb på mellem 200 kr. og 16.000 kr. Klik på https://www.dbu.dk/klubs…/okonomi_og_fonde/Fundraising.aspx…
Husk at det indbetalte støttebeløb helt automatisk fratrækkes på din årsopgørelse 2018.