Menu

Allan Kuhn til Nibe

image Allan Kuhn
Knud Tobiasen
25. marts 2018 kl. 21:16

Torsdag den 10. maj har vi inviteret Allan Kuhn, tidligere professionel fodboldspiller og mesterskabstræner til kombineret sponsortræf og klub50 årsmøde i klubhuset på Hobrovej.

Foruden foredrag med Allan vil dagen blive krydret med et spændende opgør i serie 1, hvor Nibe får besøg af superligareserverne fra Hobro IK.

 

Om Allan Kuhn:

Mesterskabstræneren giver sit unikke indblik i, hvordan man motiverer en organisation - godt krydret med røverhistorier.
Allan Kuhn er tidligere professionel fodboldspiller og træner i den bedste danske og svenske række. Han har vundet det danske mesterskab som spiller med Lyngby Boldklub i 1992, det svenske mesterskab som træner for Malmø FF i 2016 og stået i spidsen for AaB i Champions League, hvor han bl.a. spillede 2-2 ude mod Manchester United på Old Trafford.
Derudover er Allan kendt som en af de bedste motivatorer indenfor sportens verden. Med sin charmerende, humoristiske og ligefremme tilgang til livet og arbejdet har han underholdt og inspireret både i omklædningsrum, på ledelsesgangen og foran kameraet.
Med udgangspunkt i hans egne erfaringer og arbejdsfilosofi, hvor målet er at inspirere, bryde vaner og skabe energi, leverer han både viden og et frisk pust igennem sine foredrag og peptalks - godt krydret med grin og anekdoter fra et liv på grønsværen. Allan skubber til ens opfattelse af, hvordan man udnytter ens potentiale på arbejdspladser - uanset plads i hierarkiet - og bliver bevidst om, hvordan man gør det, man er bedst til. Nøgleordene er vindermentalitet, teamwork og motivation, men foredragene tilpasses organisationens specifikke behov og ønsker.
Luk