Menu

Alle fodboldaktiviteter aflyses til og med den 29. marts

image Anbefalinger fra DBU
12. marts 2020 kl. 10:53

CORONA: STATUS OG ANBEFALINGER

Vi følger løbende sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedrørende corona-smitte. Det betyder, at alle fodboldaktiviteter aflyses til og med den 29. marts. Samtidig opfordres fodboldklubberne til at indstille alle aktiviteter i samme periode

Opdateret pr. 12. marts 2020 kl. 09.00:

Alle fodboldaktiviteter aflyses de næste 14 dage
I forlængelse af de nyeste udmeldinger fra de danske myndigheder aflyses alle DBU Jyllands fodboldkampe, stævner, kurser, seminarer, klubbesøg og andre arrangementer fra d.d. og til og med søndag den 29. marts 2020.

Desuden opfordres samtlige fodboldklubber til at indstille alle aktiviteter i samme periode – såvel indendørs som udendørs aktiviteter – såvel på fodboldbanen som i mødelokaler o.s.v.

Disse anbefalinger kommer i kølvandet på de tiltag, som regeringen offentliggjorde på et pressemøde onsdag aften.

Både indendørs og udendørs
Helt overordnet følger vi og bakker op om sundhedsmyndighedernes anbefalinger og skal derfor generelt henvise hertil.

Det skal dog nævnes, at regeringens anbefalinger i denne omgang først og fremmest relaterer sig til indendørs aktiviteter. Vi har dog den holdning, at alle fodboldaktiviteter, både indendørs og udendørs, bør aflyses. For selv om de fleste fodboldaktiviteter foregår under åben himmel, så vil medlemmer, frivillige, dommere, forældre m.fl. stadig færdes og være tæt sammen i klublokaler, omklædningsrum m.v., og det vil ikke være hensigtsmæssigt i den nuværende situation.

Vores fælles ansvar
Vi er fuldt ud klar over, at disse tiltag vil påvirke fodbolden og mange fodboldklubber negativt, men vi har den klare opfattelse, at vores samfundsmæssige ansvar som organisationer og foreninger og vores fælles interesse i at beskytte de danske borgere og hjælpe myndighederne vægter højest i denne helt ekstraordinære situation.

Kontakt til vores medarbejdere
I forlængelse af myndighedernes anbefalinger lukker vi også ned for bemandingen af vores fodboldkontorer og administrationer til den 29. marts.

Vores personale vil dog fortsat være til rådighed, som udgangspunkt hjemmefra. Derfor vil det stadig være muligt at kontakte os via mail eller telefon. På grund af den særlige situation vil man dog kunne forvente lidt længere svartider end sædvanligt, men vi vil altid vende tilbage på henvendelser.

Hvad sker der nu?
Alle fodboldkampe, stævner, kurser, seminarer, klubbesøg og andre arrangementer frem til og med søndag den 29. marts 2020 aflyses. Dette arbejde går vi nu i gang med.

Fodboldkampene vil enten blive aflyst eller udsat til at blive gennemført på et senere tidspunkt. Vi vil snarest opdatere med informationer om, hvordan fodboldklubberne skal forholde sig.

Alle kurser, seminarer og lignende aflyses. Eventuelt vil arrangementerne blive flyttet til et senere tidspunkt. De tilmeldte deltagere vil blive direkte kontaktet af os.

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os. Du kan finde et "Spørgsmål og svar"-afsnit på denne side, som vi løbende opdaterer, efterhånden som nye spørgsmål melder sig.

Yderligere informationer
Du vil kunne se DBU's status og anbefalinger snarest muligt på www.dbu.dk. Vi arbejder på højtryk for at kunne opdatere alle bedst muligt.

Myndighedernes retningslinjer opdateres løbende. Vi anbefaler derfor, at du til enhver tid følger med på deres hjemmesider, så du får de helt aktuelle anvisninger. Nyttige kilder er:

Samlet side fra myndighederne med alt, hvad du skal vide om corona: www.coronasmitte.dk

Den myndighedsfælles hotline er: 7020 0233

Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk

Styrelsen for Patientsikkerhed: www.stps.dk

Statens Seruminstitut: www.ssi.dk

Udenrigsministeriet: www.um.dk (rejsevejledninger)

 

SPØRGSMÅL OG SVAR

HVAD ER KONSEKVENSERNE FOR BREDDEFODBOLDEN LIGE NU?+

 

HVOR LÆNGE ER AL FODBOLDAKTIVITET LUKKET NED?+

 

HVORFOR ER UDENDØRS AKTIVITETER OGSÅ AFLYST/UDSAT?+

 

KAN VI KOMME I KONTAKT MED DBU JYLLANDS PERSONALE?+

 

 

HVAD SKER DER MED FODBOLDKAMPENE I LUKKEPERIODEN?+

 

HVORDAN SKAL VI FORHOLDE OS I VORES EGEN KLUB?+
Luk