Menu

U15 drengene går en spændende sæson i møde

07. april 2015 kl. 23:05
Der er sket meget for U15 drengene på det seneste. De sluttede jo efterårssæsonen af med en oprykning til A-rækken og er nu klar på de sportslige udfordringer, som denne række byder på.

Da de har døjet med en noget smal trup, har vi været heldige at få et samarbejde med Vegger IF, som også stod med store udfordringer med at stille hold på netop denne årgang. Der er derfor 21 drenge i truppen nu, der møder trofast op til træningen.

Nibe/Vegger samarbejdet har været i gang næsten fra sæsonstart og de har derfor allerede snuset til det lidt højere tempo, som de kommer til at møde i A-rækken. Heldigvis har det vist sig, at de godt kan være med. De har således både vundet, tabt og spillet uafgjort – alt i alt har de haft nogle utrolig tætte og spændende kampe, hvor der bliver gået til vaflerne. Senest mod Aars, hvor de trak det længste strå og vandt på super fight med 1-0. Holdet er nu klar til, at den rigtige turnering går i gang, så der kan blive fightet og knoklet endnu mere.


Luk