Menu

Vi søger cheftræner til vores u14 drenge

image Hjælp - vi mangler en træner
Knud Tobiasen
02. januar 2017 kl. 21:44

Brænder du for fodbolden, udvikling og motivation af unge? Kan du li’ at have det sjovt når det skal være sjovt og hyggeligt – og alvorligt, når det gælder træning og kamp?

Nibe Boldklub står og mangler en ny hovedtræner for vores U14 drenge. Det er en trup på 15 dygtige og dejlige drenge.

Brænder du for at gøre en forskel som frivillig og skabe oplevelser sammen med disse herlige gutter og tror du at du kan tilbyde drengene det der skal til for at løfte og videreudvikle årgangen, så skynd dig og ansøg stillingen. Du behøver ikke have været træner tidligere eller har store trænerambitioner.

 

Om os:

Nibe Boldklub er en næsten 100 gammel breddeklub, der drives af en stor frivillig skare af ledere, trænere og forældre. Trænerteamet består af over 50 hovedtrænere og næsten lige så mange trænerassistenter. Der er min tilknyttet én koordinator pr. hold – typisk en forældre.

Klubbens motto er ”vi vil sejre gennem fællesskab og sammenhold”. Der er ingen over klubben. Hverken som leder, træner, spiller eller forældre.

Vi vil udvikle spillere med nye spændende træningsøvelser. Der skal være plads til at slå en skævert uden man skal ”hænges ud”. Vi vil have det sjovt før, under og efter træning. Vi vil være seriøse på og uden for banerne.

Sund kost og motivation er et par af hjørnestenene i vores klub.

 

Det forvente vi af dig:

  • Du kan lide at have med børn og unge at gøre.
  • Du skal kunne planlægge og udføre en spændende træning.
  • Du skal kunne lide at udvikle spillerne indenfor fodboldens rammer, men du skal også kunne være med til at løfte spillerne fysisk og psykisk, så de er klar til modgang.
  • Du skal kunne indgå i et trænerteam med alle øvrige trænere i klubben. Primært med årgangen under og årgangen over U14.
  • Du må meget gerne have ambitioner på egne og holdets vegne, men der behøver ikke være gemt en Mourinho i maven på dig.
  • Du skal kunne give supervision til den enkelte spiller.
  • Du skal have humor og have tid til at være social med holdet og med klubben i øvrigt.

 

Vi kan tilbyde:

  • Fuld trænertøjspakke.
  • Godtgørelse i henhold til skattereglerne.
  • Udtalelse til dit CV til din videre karriere.
  • Betalt trænerfaglig videreuddannelse.
  • Udviklende træningsmiljø.
  • Ordnede forhold med nye bolde og veste til alle. Alt i agilityudstyr til træningsbanerne. Vi har også et lækkert veludbygget motionsrum, der har udstyr til at bygge på fysikken.

 

Noget for dig? Hvis du er interesseret og kunne tænke dig at høre nærmere så skynd dig at kontakte Nibe Boldklubs formand Kristen Langkjær på 60 185 802 eller kristen@nibeboldklub.dk.

 

Luk